Merriam-Webster online dictionary :
“1: any of various economic and political theories advocating collective or governmental ownership and administration of the means of production and distribution of goods
2 a: a system of society or group living in which there is no private property
b: a system or condition of society in which the means of production are owned and controlled by the state
3: a stage of society in Marxist theory transitional between capitalism and communism and distinguished by unequal distribution of goods and pay according to work done”
Hvad er socialisme? For mange mennesker er det et modefænomen, som strejfer dem, mens de er unge, rebelske teenagere, som har en trang til at gøre oprør imod systemet(og/eller deres forældre), fordi de mangler en fællesskabsfølelse, et hus, har nogle aggressioner, de skal ud med eller på grund af andre mærkværdige årsager.
Når man vedkender sig socialismen, giver man direkte afkald på en del af sit frie liv. Samtidig indrømmer man, at man tror på, at andre er bedre til træffe beslutninger, som vedrører ens eget liv og velbefindende. Disse erkendelser er dybt irrationelle, eftersom man vælger at afgive sin selvstændighed til mennesker, som man ikke nødvendigvis kender eller i det hele taget har nogen anelse om, hvem er.
Når man nu en hyppig gang tager en diskussion med en socialist i håb om, at man rent faktisk kan overbevise dette menneske om, at han/hun skal se lyset, kommer man tit ind på emnet lighed/ulighed. Hvad er lighed egentlig? Jeg vedkender, som en stor støtte af kapitalisme, at penge er en vigtig del af samfundet, men gang på gang anklager socialister os for at være kolde, kyniske, pengegriske mennesker, som kun går op i penge. Samtidig går mange (ikke alle, jeg skulle jo nødig beskyldes for at generalisere, men eftersom det kan ske til tider, undskylder jeg dybt på forhånd) socialister utrolig meget op i økonomisk lighed, fordi vi alle sammen skal have lige meget. Det er da paradoksalt, at de ikke synes penge er så vigtige, men samtidig mener, at den økonomiske omfordeling i samfundet skal være markant.
Når man så spørger, hvorfor det er et problem, at nogle mennesker tjener flere penge end andre, kommer argumentet “kapitalist-svinene stjæler fra arbejderne” på bordet. Men nej, kapitalist-svinene stjæler ikke fra arbejderne, da kapitalist-svinene udelukkende giver arbejderne mulighed for at tjene penge. Uden kapitalist-svinene ville staten være de grådige “svin”, eftersom der, ifølge den store, afdøde økonom Milton Friedman, findes grådighed i samtlige samfundssystemer. Innovation og frihed er nøgleordene, når man skal forsvare sig imod de røde, som gang på gang mener, at planøkonomien skal gøre sit indtog, så vi alle sammen kan være lige middelmådige.
Tænk….
Vi har så mange penge og resourcer i vores samfund, at hvis vi alle delte dem er det ikke et spørgsmål om at vi ville være lige fattige (middelmådige), men lige rige…
Jeg er enig med dig i nogle af dine anskuelser og tror ikke 100 % på socialisme.
Den form for socialisme du beskriver og som de fleste kender, er afprøvet og virker ikke (det tidligere sovjet og øst tyskland ). Det endte med at være statskapitalisme, hvor nogen mennesker var mere end andre, og det duer jo heller ikke.
Det duer ikke at nogen er mere værd end andre. Arbejderen kan ikke undvære kapitalisten og vise versa.
Mennesket er af natur egoistisk, og der vil altid være nogen som vil tage initiativer og det er vel også dem som i vores samfund, ender med endten at tabe alt, eller blive rige, blive ledere som andre vil følge osv, men jeg synes at ovenstående giver stof til eftertanke…
By: bro on 31, marts, 2008
at 7:49 UTC
Problemet med at kritisere socialisme som liberal, er at man ikke har samme tankegang. Liberalister har deres verensopfattelse, som er meget induvialistisk, imens socialister drømmer om en ny verden. At nogle socialister(og liberalister for den sags skyld) så er idioter at diskutere med, det er noget andet.
Jeg forstår både liberalisme og socialisme, så jeg er large. Jeg ville bare ønske at vi kunne have en verden hvor vi kunne hjælpe hinanden, med ellers uden statens hjælp.
By: Martin on 20, maj, 2008
at 8:07 UTC
“Mennesket er af natur egoistisk, og der vil altid være nogen som vil tage initiativer og det er vel også dem som i vores samfund, ender med endten at tabe alt, eller blive rige, blive ledere som andre vil følge osv, men jeg synes at ovenstående giver stof til eftertanke”
Den antagelse er der ikke videnskablig belæg for.
Mennesket er ved Darwins naturlig udvælgelse egalitært – lighedsorienteret til at fungere i fællesskaber med 15-80 stamefrænder. Uden høvding eller ledere.
Det var først for et par få tusinde år tilbage da agerdyrkningen opstod og behovet for at administerere ejendomsretten til “brødet” at der opstod høvdinger (ledere) med magtbeføjelser.
Mennesket er af natur altruistisk. Kapitalisme fremmer egoismen.
By: Kældermennesket on 2, juli, 2008
at 14:38 UTC
Jeg er liberal og enig i Martins påstand om at tankegangen er forskellig. Socialister vil gerne have at alle skal have hjælp, og tror at der findes en række ting som er alles behov. Jeg tror folks behov er forskellige, nogen vil gerne leve et tilbagetrukket liv mens andre gerne vil meget mere. Hvis man mener alle skal være fuldstændig lige, berøver man folk fra at “gøre en forskel”, og i øjeblikket har vi en verden hvor mange gerne vil være kendte, dvs hæve sig lidt op over middelmådigheden. Socialismen vil fjerne den mulighed fra folk.
En af grundene til at jeg er liberal er at jeg tror socialismen vil skabe fattige samfund, hvis ikke man bliver belønnet for en ekstra indsats og kan være sikker på at beholde det man tjener. Og ser man på et velfærdssamfund som Danmark må man huske rækkefølgen. Vi er ikke blevet rige fordi vi har lavet den, nej vi har kunnet få råd til velfærd fordi vi er rige. Jeg er sikker på Mozambique gerne ville indføre det samme, men de har slet ikke råd.
Og ja, der findes svage mennesker i Danmark, men går vi tilbage til 1989 og sammenligner med de fattige på den anden side af muren, hvor socialismen rådede, hvor tror I så folk helst vil være fattige? På trods af at tankerne om lighed var stærkere på den anden side.
En virksomhedsleder er ikke grådigt svin, hvis han selv ejer sin virksomhed, lever han selv med den risiko at hans virksomhed kan gå ned, og derfor er det begrænset hvor mange penge han kan bruge på sin egen løn, hvis det skal fortsætte. Hvis den derimod er ejet af en bestyrelse, sætter de direktørens løn efter hvad de mener hans arbejdskraft er værd. En god direktør kan betyde millionoverskud, så der er rift om dem, og man vil ikke have de smutter. Fodboldverdenen kan også bruges som eksempel. De bedste spillere for astronomiske lønninger, fordi der er så få andre der kan gøre det samme som Cristiano Ronaldo. Man får løn efter hvor let/svær ens arbejdskraft er at erstatte.
Jeg har på fornemmelsen at mange socialister også er socialister i deres private liv og gerne vil hjælpe andre der som ikke har det så godt. Måske de tænker en ideologi som noget man er, ikke kun politisk. Jeg er liberal på den politiske front, men når jeg er sammen med andre mennesker er jeg et meget socialt væsen og hjælper gerne andre med alt muligt. Men jeg mener ikke staten skal klare alt for os.
By: Rasmus Kristensen on 11, juli, 2008
at 9:39 UTC
Nu er der jo som bekendt forskel på kommunisme og socialisme, hvis I ikke skulle vide det. SF f.eks. er socialister og altså et trin før kommunismen. Jeres beskrivelser er udfra kommunismen og altså ikke socialisme. Bare lige en lille tilføjelse. Kommunister går ind for planøkonomi og socialister (SF) tror på reformer. Ikke alle skal nødvendigvis have lige vilkår, men den lille mand på gulvet skal hjælpes og ikke bare udbyttes af liberalister.
By: Lone on 7, oktober, 2008
at 8:35 UTC
Noget af det du skriver giver dog mening, men generelt er jeg dog uenig. Danmark er kommet langt på grund af vores social liberalistiske tilgang til økonomien…gider ikke komme med den helt lange forklaring…Alle føler sig trygge og derfor er vi kommet lang. Goderne bliver spredt godt rundt og det sikrer økonomien. DOG skal der væsentlige reformer til at den fremtidige økonomi stadig forbliver stabil. Hellere et grådigt svin (staten) der nognlunde kan finde ud af at distribuere goderne end flere hundrede grådige svin (kapitalister) der bare tænker på dem selv… Som finanskrisen er et godt eksempel på…Et godt mix af liberalister og socialister er godt for et hvert samfund så de kan holde sig lidt i skak… Vil ikke være kommunismens slave, men vil fandme heller ikke have kapitalismens luder.
By: Socialist-Svin on 10, januar, 2009
at 13:57 UTC