180 grader weekendklumme – Min mor og velfærdsstaten :

“Velfærdsstaten nyder stor opbakning, men spørgsmålet er, om den er løsningen på den fattigdom, vi ser i Danmark? Min mors nød blev ikke afhjulpet af økonomisk støtte fra kommunen. Nærmere tværtimod. Min beretning viser, at jo flere penge hun modtog, jo værre opførte hun sig. Måske var min mors fattigdom først og fremmest et barn af åndelig og ikke materiel nød? Det ville forklare, hvorfor alle kommunens redningsforsøg kun frembragte ét resultat: 1-0 til dem af os som ikke mener, at velfærdsstaten har bevist sin eksistensberettigelse.” 

Denne weekendklumme skrevet på den i øvrigt glimrende netavis 180 Grader indeholder mange af de ting, som er værd at kritisere ved den danske velfærdsstat. Selvfølgelig er denne argumentationsteknik ikke holdbar, eftersom enkeltsager ikke kan benyttes som et argument imod et helt system, men denne sag har et budskab, som er selve problemet ved det danske samfund. Hvem er det egentlig, der lever vores liv? Efterhånden kan man argumentere for, at staten har en så stor rolle, at staten har kontrol over din tilværelse. Hvis vi som borgere aldrig nogensinde lærer at klare problemerne selv og blot overlader dem til staten, finder vi som samfundsborgere aldrig ud af, hvordan vi skal komme ud af elendigheden, hvis vi først er havnet der.Selvstændighed er nøgleordet, når man diskuterer dette emne. Hvor er selvstændigheden i samfundet? Hele vejen gennem skolesystemet opfordres vi til at være “åååh så sociale”, og vi må absolut ikke være over gennemsnittet. Når vi så kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver de fleste af os meldt ind i en fagforening, som tager sig af de store spørgsmål vedrørende vores arbejdsliv. Hvis det går galt for en undervejs, kommer staten så som en anden forælder for at hjælpe dig, men er det virkelig sådan et system, vi har lyst til at leve i?

Velfærdsstaten er god for visse individer i samfundet. Nemlig for de mennesker som kan forstå, at staten blot skal være en hjælpende hånd til at komme op, hvis man først ligger ned. Samtidig kan denne hjælpende hånd være en bjørnetjeneste fra statens side, da man kan undgå at kæmpe for at komme på rette køl igen, fordi staten fodrer en med offentlige ydelser, og derfor ender denne hjælp med at holde en nede.