Jeg er dog helt enig i, at fængsler ikke virker rehabiliterende, men det gør alle disse pædagogiske indsatser heller ikke. Derfor er det mest sikre, og rationelle, at lukke de hårde kriminelle inde og smide nøglen væk. Det er muligt at de ikke bliver klogere, men de kan i det mindste ikke begå overgreb mod nogen derinde. Forudsat at fængslet er hårdt nok, og ikke giver dem mulighed for at terrorisere medfanger og fangevogtere, som det så ofte ses.

@Mikael
Jeg er som sådan enig med dig i, at selvom den irrationelle retsfølelse frustrerer mig, så er den der ikke desto mindre. Som jeg skrev ovenfor, så synes jeg bare ikke, at længere fængselsstraffe er den korrekte måde at afhjælpe den på.

Derudover mener jeg, at det må være ret vigtigt at tage afstand til kriminaliteten og ikke den kriminelle. Dels af moralske årsager, men også for ikke at indvirke den fremmedgørelse den kriminelle ofte føler sig udsat for, hvilket selvfølgelig resulterer i en nedsat mulighed for rehabilitering. Ved bødestraf eller samfundstjeneste virker det mere oplagt som en tilbagebetaling for den ugerning man har gjort, frem for en kommunikation om, at man er et farligt menneske.

Jeg er selvfølgelig enig med jer alle i, at farlige mennesker skal holdes væk fra samfundet. Jeg mener blot, at der sidder rigtig mange i fængsel på baggrund af, at det er retfærdigt, og ikke at de reelt er farlige. Derudover mener jeg ikke, at det giver nogen som helst mening at have nogen i fængsel i f.eks. 10 år uden nogen opfølgning. Den kriminelle vil herefter ikke være det mindste mindre ‘farlig’ end da han blev sat ind, da fængsler efter min allerbedste overbevisning har absolut ingen rehabiliterende virkning.

Hvor jeg er ganske enig med dig i, at Lene Espersen i den grad savner fantasi når det kommer til forebyggelse/bekæmpelse, så mangler du et element i din ligning: Det diffuse, men ikke desto mindre virkelige begreb, der hedder “retsfølelsen.”

Hvis folk ikke føler, at retfærdigheden sker fyldest, så vil samme folk før eller senere tage sagen i egne hænder. En fængselsstraf er ikke KUN en isolering af en kriminel i kortere eller længere tid, det er OGSÅ en hævn foretaget af staten på den krænkedes vegne.

Hertil kommer, at samfundet bør give førstegangs-kriminelle en sanktion, der er mere end et tiltalefrafald. Her kunne en længere forsmag på hotel gitterly være en mulighed. Den unge bliver fjernet fra sit miljø og opdager, at det i længden er lidt kedeligt at sidde i en celle og glo.

For ikke at ødelægge den unges fremtidsudsigter kunne man jo aftale med ham, at hvis han holder sig på måtten de næste par år, så vil opholdet ikke fremgå af hans straffeattest.

Det var den følelsesmæssige del. Den praktiske del er også ret simpel: Jo flere kriminelle vi lukker inde, desto færre forbrydere på gaden. Alt det med resocialisering lyder meget fint men det virker sjældent. Logisk nok virker det derimod i høj grad at lukke dem inde, bare vi ikke lukker dem ud igen.

“De” er naturligvis de kriminelle.

Og ja, ved samfundstjeneste er den kriminelle stadig i samfundet, men min pointe er, at der er to slags kriminelle:

1) Minoritet på alle måde. Mennesker, der er til skade for andre, og står uden mulighed for at blive rehabiliteret. Jeg er enig, de skal på livstid. Ekstremt fåtal.

2) Klar majoritet. Alle andre. De, der på den ene eller den anden måde har forbrudt sig på de efterhånden meget omfattende danske love. Disse individer kan rehabiliteres, og det er en udbredt misforståelse at dette sker i et fængsel. Det sker ved en psykolog, i familien el.lign., og ved en følelse af at høre til i samfundet. De kan betale deres ‘gæld’ til samfundet af ved at gavne dette frem for at belaste dets økonomi. På denne måde øger de den personlige frihed i samfundet som de tidligere belastede, frem for at skade den yderligere ved at spilde skattekroner i et fængsel hvor de kunne drives længere ud.

Hvad du siger, Deborah, er et glimrende eksempel på det. “De” skal have længere straffe. Hvorfor? Ikke fordi det gavner staten på nogen som helst vis, men fordi din retfærdighedsfølelse i så fald er fuldendt. Lovgivning må og skal ske fra et statsmæssigt, objektivt synspunkt frem for et følelsesladet personligt ditto.

http://www.martialarts.dk/vis_emne.asp?id=4950&mode

Hvad blev der er de gode gamle chain gangs? De virkede mere effektivt end alle de elendige pædagogiske resocialiseringsforsøg.