Posted by: Malthe Sebro Rasmussen | 29, marts, 2008

Straf ≠ retfærdighed

“Enhver sag på avisernes forsider følges efterhånden op af politikere, der kræver, at straffene skærpes. Det er udtryk for et primitivt reaktionsmønster – ikke et velovervejet valg af samfundsmæssige værdier,”

“Jeg bryder mig ikke om det samfund, vi åbenbart er på vej ind i, hvor vi formålsløst straffer strengere. Vi ved, at tilbagefald til kriminalitet forøges, jo flere år man sender folk i fængsel. Derfor skaber man flere ofre for kriminalitet i fremtiden, hver gang man hæver straffene,”

Sådan udtaler den oplagt fornuftige og i øvrigt liberale Vagn Greve, professor i strafferet ved Københavns Universitet og medlem af Straffelovrådet gennem snart 48 år, sig til medierne efter justitsmor Lene Espersen har forbigået rådet i forbindelse med den nyeste voldspakke, der er hendes popularitetsbuffer i tilfælde af, at befolkningen skulle føle, at dens falske retfærdighedsfølelse ikke er blevet opfyldt. Altså har vi to sæt fiaskomennesker. De, der ikke har intelligens til at skille følelser fra fornuft i forbindelse med kriminalitet, og befolkningsberoligere i form af Lene Espersen.

Falsk retfærdighedsfølelse. Der er absolut ingen mening med at bruge skatteydernes penge på at fylde de allerede propfyldte fængsler med mennesker, der er oplagt engangskriminelle. Fængsler har ét formål, og det er at holde mennesker, der er til fare for mig væk fra samfundet. Det er en meget lille del af de nuværende indsatte. Resten sidder der, fordi Henrik Qvortrup og hans lystige lejesvende ellers opildner med latterlig personlige historier om de sønderknuste kriminalitetsofre, og en svagt logisk tænkende befolkning herefter føler, at gerningmanden da skal straffe des hårdere. Men nej; hvis der bliver gjort skade på samfundet bør tilbagebetalingen ske i form af samfundstjeneste, ikke i fængsler. Fængsler rehabiliterer ikke, tværtimod. Og de koster penge for staten. Ergo er det kun de værste samfundstabere, dem uden nogle fremtidsudsigter, der skal sidde i fængsel. Resten samfundstjener, betaler bøder og/eller går i tvungen selvbetalt terapi.

Derefter, Lene, så foregår der en komplet fejlslutning hver eneste gang politikerne lovgiver uden om eksperter. Eksperter burde i første omgang være den lovgivende instans, og ikke latente morfinmaskiner som de populistliberirale i regeringen, hvis helligste formål er er dulme befolkningen. Lene Espersen er opium for masserne. Straffelovens eneste eksistensberettigelse er at sørge for at beskytte befolkningen. Det eneste tidspunkt, hvor folk skal sættes i fængsel er hvis ikke de kan rehabiliteres. Derfor bør der kun være én eneste fængselsstraf, og det er livstid. Og ikke den bløde, nuttede, socialstlivstid som vi kender, hvor man kan få sig en potteplante og spille Minestryger på et statsbetalt hotelophold i 12 år indtil man har værnet nok om sin klamme bregne til at blive lukket ud i samfundet igen på baggrund af god opførsel. Nej se, det bliver til falsk tryghedsfornemmelse. Der er en vrangforestilling om, at det kun er englebasser, der forlader fængselsgangene, men det er jo i bedste tilfælde de samme, der blev smidt til lagring en årerække før.

Derfor: Spar penge på fængsler, tjen penge på samfundstjeneste og få et bedre retsystem og mulighed for en sænkning af skat på arbejde.


Svar

  1. Ved samfundstjeneste vil de kriminelle stadig være ude i samfundet, blandt os andre. Jeg har en langt bedre løsning: Skær i fængslernes budgetter og giv fængselsledelserne bedre muligheder for at give de indsatte vand og brød samt mindre plads. Drop desuden TV og andre luksusgoder.
    Videre kunne de indsatte passende betale tilbage til samfundet ved at foretage dig noget tvungent arbejde. Helst noget der gør dem for udmattede til at slås internt. De penge kunne så bruges til at betale for opholdet samt som erstatning til deres ofre.

    Hvad blev der er de gode gamle chain gangs? De virkede mere effektivt end alle de elendige pædagogiske resocialiseringsforsøg.

  2. Vagn Greve er langt fra fornuftig, og har aldrig været det:

    http://www.martialarts.dk/vis_emne.asp?id=4950&mode

  3. Jeg er træt af et samfund, hvor jeg ikke føler mig tryg. Hvor kriminelle dårligt får et rap over fingrene og udnytter det i stor stil. Laver monsterstyg kriminalietet på udgang/ferier hvad har vi (var det ikke meningen, de skulle straffes???). Også træt af gaderne er fyldt med børn og unge mennesker, der chikanerer helt uskyldige mennsker, der bare er ude handle el. hvad nu. Jeg var selv ude for netop det forleden, da jeg kørte med Metro. Bemærkelseværdig i og med, at jeg ikke gør det ret ofte, og så alligevel blev udsat for det. En af dem, der med statsgaranti alt for sent ryger ind alt for kort tid!!! Og jo, jeg vil gerne have en følelse af retfærdighed, og af IKKE at være til grin overfor kriminelle. Helt sikkert!!!

  4. “Jeg er træt af et samfund, hvor jeg ikke føler mig tryg”
    You said it! Så simpelt og dog så præcist.

  5. Behandling af paranoia og fordomsfuldhed omfatter dog desværre hverken længere straffe eller større våben.

    Og ja, ved samfundstjeneste er den kriminelle stadig i samfundet, men min pointe er, at der er to slags kriminelle:

    1) Minoritet på alle måde. Mennesker, der er til skade for andre, og står uden mulighed for at blive rehabiliteret. Jeg er enig, de skal på livstid. Ekstremt fåtal.

    2) Klar majoritet. Alle andre. De, der på den ene eller den anden måde har forbrudt sig på de efterhånden meget omfattende danske love. Disse individer kan rehabiliteres, og det er en udbredt misforståelse at dette sker i et fængsel. Det sker ved en psykolog, i familien el.lign., og ved en følelse af at høre til i samfundet. De kan betale deres ‘gæld’ til samfundet af ved at gavne dette frem for at belaste dets økonomi. På denne måde øger de den personlige frihed i samfundet som de tidligere belastede, frem for at skade den yderligere ved at spilde skattekroner i et fængsel hvor de kunne drives længere ud.

    Hvad du siger, Deborah, er et glimrende eksempel på det. “De” skal have længere straffe. Hvorfor? Ikke fordi det gavner staten på nogen som helst vis, men fordi din retfærdighedsfølelse i så fald er fuldendt. Lovgivning må og skal ske fra et statsmæssigt, objektivt synspunkt frem for et følelsesladet personligt ditto.

  6. @ Malthe
    Jeg håber aldrig det sker, men hvad siger du til at vi tager diskussionen en dag hvor du mister et familiemedlem eller står med en voldtaget søster/mor/kæreste/etc. ?
    Jeg er sikker på at det ville bringe dig på andre tanker.

    Det var den følelsesmæssige del. Den praktiske del er også ret simpel: Jo flere kriminelle vi lukker inde, desto færre forbrydere på gaden. Alt det med resocialisering lyder meget fint men det virker sjældent. Logisk nok virker det derimod i høj grad at lukke dem inde, bare vi ikke lukker dem ud igen.

    “De” er naturligvis de kriminelle.

  7. Malthe,

    Hvor jeg er ganske enig med dig i, at Lene Espersen i den grad savner fantasi når det kommer til forebyggelse/bekæmpelse, så mangler du et element i din ligning: Det diffuse, men ikke desto mindre virkelige begreb, der hedder “retsfølelsen.”

    Hvis folk ikke føler, at retfærdigheden sker fyldest, så vil samme folk før eller senere tage sagen i egne hænder. En fængselsstraf er ikke KUN en isolering af en kriminel i kortere eller længere tid, det er OGSÅ en hævn foretaget af staten på den krænkedes vegne.

    Hertil kommer, at samfundet bør give førstegangs-kriminelle en sanktion, der er mere end et tiltalefrafald. Her kunne en længere forsmag på hotel gitterly være en mulighed. Den unge bliver fjernet fra sit miljø og opdager, at det i længden er lidt kedeligt at sidde i en celle og glo.

    For ikke at ødelægge den unges fremtidsudsigter kunne man jo aftale med ham, at hvis han holder sig på måtten de næste par år, så vil opholdet ikke fremgå af hans straffeattest.

  8. @RTSF
    Du har sandelig helt ret i, at jeg ville føle en ‘hævnfølelse’ over for et hvilket som helst individ, der gjorde noget sådant. Lad der endelig ikke herske tvivl om det. Min pointe er så bare, at den følelse er irrationel, og at jeg ikke mener, at der skal lovgives efter den. Lad os hellere bruge de skattekroner på den psykologhjælp, der i høj grad er en mangelvare i sådanne situationer.

    @Mikael
    Jeg er som sådan enig med dig i, at selvom den irrationelle retsfølelse frustrerer mig, så er den der ikke desto mindre. Som jeg skrev ovenfor, så synes jeg bare ikke, at længere fængselsstraffe er den korrekte måde at afhjælpe den på.

    Derudover mener jeg, at det må være ret vigtigt at tage afstand til kriminaliteten og ikke den kriminelle. Dels af moralske årsager, men også for ikke at indvirke den fremmedgørelse den kriminelle ofte føler sig udsat for, hvilket selvfølgelig resulterer i en nedsat mulighed for rehabilitering. Ved bødestraf eller samfundstjeneste virker det mere oplagt som en tilbagebetaling for den ugerning man har gjort, frem for en kommunikation om, at man er et farligt menneske.

    Jeg er selvfølgelig enig med jer alle i, at farlige mennesker skal holdes væk fra samfundet. Jeg mener blot, at der sidder rigtig mange i fængsel på baggrund af, at det er retfærdigt, og ikke at de reelt er farlige. Derudover mener jeg ikke, at det giver nogen som helst mening at have nogen i fængsel i f.eks. 10 år uden nogen opfølgning. Den kriminelle vil herefter ikke være det mindste mindre ‘farlig’ end da han blev sat ind, da fængsler efter min allerbedste overbevisning har absolut ingen rehabiliterende virkning.

  9. Malthe, hvorfor mener du at hævnfølelse er irrationel? Jeg anser det for at være en yderst rationel følelse at ønske hævn mod folk der har gjort dig ondt. I mine øjne er det derimod unaturligt at restsystemet ikke er indrettet efter dette helt naturlige behov for hævn.

    Jeg er dog helt enig i, at fængsler ikke virker rehabiliterende, men det gør alle disse pædagogiske indsatser heller ikke. Derfor er det mest sikre, og rationelle, at lukke de hårde kriminelle inde og smide nøglen væk. Det er muligt at de ikke bliver klogere, men de kan i det mindste ikke begå overgreb mod nogen derinde. Forudsat at fængslet er hårdt nok, og ikke giver dem mulighed for at terrorisere medfanger og fangevogtere, som det så ofte ses.


Leave a response

Your response:

Kategorier