På grund af tidsnød blev det nødvendigt at stoppe skriverierne på denne blog, men heldigvis har jeg tid nok til selv at holde en mere generel blog kørende. Kig fordi på:
www.greyeminence.wordpress.com

Politiken

KUs landsformand Rune Kristensen

“Konservativ Ungdom synger smædesange, der opfordrer til vold og mord på politiske modstandere.”

Så er der furore på grund af KUs politiske sange: moderpartiets Helge Adam Møller siger, at “det minder om små børn, der har lært at sige frække ord”.

Landsformand for KU, Rune Kristensen, svarer dertil: “Jeg har ikke noget at undskylde eller forsvare. Sådan er jargonen”.

Der burde være bedre ting at tage sig til inde på Borgen for K, end at kritisere ungdomsorganisationens sange, der blot bliver sunget i fuldskab og for sjov.

Så burde V fare i flint over, at VU sang “Danmark har fået en borgerlig-liberal regering – igen!” ved det seneste valg. Det er i hvert fald mere løgn, end at Pia Kjærsgaard er fascist!

Berlingske.dk – S-teser samler oppositionen

 ”I teserne indgår forslag om en pensionsreform, så der bliver mere til de fattige pensionister. Dansk landbrug skal være totalt økologisk om en generations tid. Og så fastslås det, at danskernes pligter er vigtigere end deres rettigheder.”

“»Oppositionen kan kun vinde det kommende valg ved at vise, at der er mere, der samler os, end der skiller. Jeg er specielt glad for, at de Radikale er positive over for teserne, for det betyder, at der er håb om, at oppositionen nu kan fremstå mere enig,« siger SFs gruppeformand Ole Sohn.”

Lad mig lige tjekke, om dette er et mareridt. Ordene “Og så fastslås det, at danskernes pligter er vigtigere end deres rettigheder.” lyder da til at være noget, som er hevet lige ud af det kommunistiske partis partiprogram. Nu har vi alle pligter. Og vores rettigheder er absolut heller ikke vigtige mere. Socialdemokratiet har præsteret at lukke endnu en omgang varm luft ud, som denne gang må skabe massive afsmeltninger af polerne. Ordene er så tvetydige, at man reelt set ikke forstår, hvad det egentlig er, de siger.

Hvordan kan et parti som socialdemokratiet producere et ordspil, som er så latterligt, at folk kun kan trække på skuldrene og grine lidt. Det er utvivlsomt, at mange af de gamle politikere inde på borgen med rødder i det kommunistiske parti er lykkelige for, at de snart kan få hevet Danmark i retning af et totalitært og undertrykkende rædselsregime, som Sovjet var.

Som Ole Sohn også udtrykker, er han glad for de nye teser, som vel kan få ham til at blive helt nostalgisk og tænke tilbage til dengang, han så ud til at kunne få en politisk karriere i et af de mest magtfulde og antidemokratiske partier i verden. Vi er glade på dine vegne, Ole Sohn.

På dette klip kan man se Ole Sohn (han ses efter 44 sekunder) sammen med alle kammeraterne:

Merriam-Webster online dictionary :

“1: any of various economic and political theories advocating collective or governmental ownership and administration of the means of production and distribution of goods

2 a: a system of society or group living in which there is no private property

b: a system or condition of society in which the means of production are owned and controlled by the state

3: a stage of society in Marxist theory transitional between capitalism and communism and distinguished by unequal distribution of goods and pay according to work done”

Hvad er socialisme? For mange mennesker er det et modefænomen, som strejfer dem, mens de er unge, rebelske teenagere, som har en trang til at gøre oprør imod systemet(og/eller deres forældre), fordi de mangler en fællesskabsfølelse, et hus, har nogle aggressioner, de skal ud med eller på grund af andre mærkværdige årsager.

Når man vedkender sig socialismen, giver man direkte afkald på en del af sit frie liv. Samtidig indrømmer man, at man tror på, at andre er bedre til træffe beslutninger, som vedrører ens eget liv og velbefindende. Disse erkendelser er dybt irrationelle, eftersom man vælger at afgive sin selvstændighed til mennesker, som man ikke nødvendigvis kender eller i det hele taget har nogen anelse om, hvem er.

Når man nu en hyppig gang tager en diskussion med en socialist i håb om, at man rent faktisk kan overbevise dette menneske om, at han/hun skal se lyset, kommer man tit ind på emnet lighed/ulighed. Hvad er lighed egentlig? Jeg vedkender, som en stor støtte af kapitalisme, at penge er en vigtig del af samfundet, men gang på gang anklager socialister os for at være kolde, kyniske, pengegriske mennesker, som kun går op i penge. Samtidig går mange (ikke alle, jeg skulle jo nødig beskyldes for at generalisere, men eftersom det kan ske til tider, undskylder jeg dybt på forhånd) socialister utrolig meget op i økonomisk lighed, fordi vi alle sammen skal have lige meget. Det er da paradoksalt, at de ikke synes penge er så vigtige, men samtidig mener, at den økonomiske omfordeling i samfundet skal være markant.

Når man så spørger, hvorfor det er et problem, at nogle mennesker tjener flere penge end andre, kommer argumentet “kapitalist-svinene stjæler fra arbejderne” på bordet. Men nej, kapitalist-svinene stjæler ikke fra arbejderne, da kapitalist-svinene udelukkende giver arbejderne mulighed for at tjene penge. Uden kapitalist-svinene ville staten være de grådige “svin”, eftersom der, ifølge den store, afdøde økonom Milton Friedman, findes grådighed i samtlige samfundssystemer. Innovation og frihed er nøgleordene, når man skal forsvare sig imod de røde, som gang på gang mener, at planøkonomien skal gøre sit indtog, så vi alle sammen kan være lige middelmådige.

Politiken

Intet andet land i verden kan præstere en inflationsrate på 150.000 %, og få kan følge med arbejdsløsheden på 80 %. Der findes ikke mange andre eksempler på lande, hvor en sort regering udfører racistisk politik mod de hvide. Korruptionen hærger, og folket sulter.

Landet er Zimbabwe. Robert Mugabe er præsident, og hans Marxistiske-Leninistiske rædselsregime undertrykker befolkningen i en sådan grad, at internationale organisationer kappes om at kritisere landet mest muligt. Og det er velfortjent. At en så veluddannet mand kan køre et land så meget i sænk, er en skandale.

Nu påstår han så, at han aldrig kunne finde på at udøve valgfusk, selvom det helt åbenlyst skete i 2002. “Vi laver ikke stemmefusk. Jeg ville ikke kunne sove om natten, hvis jeg havde lavet stemmefusk”. Yeah right, Mugabe.

Skylden lægges naturligvis på de store, stygge europæiske lande samt Helvede På Jord, i den civiliserede verden bedre kendt som USA. Ved valget i 2002 var fuskeriet så åbenlyst, at EU og USA pålagde Mugabes bananrepublik økonomiske sanktioner, præcis som man er ved at gøre ved Hviderusland, af samme årsag. Valgobservatører har dårlige vilkår, der er ikke fri presse, forsamlingsfrihed eller bevægelsesfrihed. Herligt. Det forsat igangværende skandaleprojekt Operation Murambatsvina (Operation Ud Med Skraldet på dansk) smadrer al politisk opposition med hård hånd. At han nøjes med at føre voldelige kampagner mod homoseksuelle i stedet for at køre linen helt ud som Ahmedinejads afvisning af tilstedeværelsen af bøsser i Iran, gør ikke situationen meget bedre.

Er der nogen der vil vædde på, om han vinder valget, når resultatet offentliggøres om tre dage?

“Enhver sag på avisernes forsider følges efterhånden op af politikere, der kræver, at straffene skærpes. Det er udtryk for et primitivt reaktionsmønster – ikke et velovervejet valg af samfundsmæssige værdier,”

“Jeg bryder mig ikke om det samfund, vi åbenbart er på vej ind i, hvor vi formålsløst straffer strengere. Vi ved, at tilbagefald til kriminalitet forøges, jo flere år man sender folk i fængsel. Derfor skaber man flere ofre for kriminalitet i fremtiden, hver gang man hæver straffene,”

Sådan udtaler den oplagt fornuftige og i øvrigt liberale Vagn Greve, professor i strafferet ved Københavns Universitet og medlem af Straffelovrådet gennem snart 48 år, sig til medierne efter justitsmor Lene Espersen har forbigået rådet i forbindelse med den nyeste voldspakke, der er hendes popularitetsbuffer i tilfælde af, at befolkningen skulle føle, at dens falske retfærdighedsfølelse ikke er blevet opfyldt. Altså har vi to sæt fiaskomennesker. De, der ikke har intelligens til at skille følelser fra fornuft i forbindelse med kriminalitet, og befolkningsberoligere i form af Lene Espersen.

Falsk retfærdighedsfølelse. Der er absolut ingen mening med at bruge skatteydernes penge på at fylde de allerede propfyldte fængsler med mennesker, der er oplagt engangskriminelle. Fængsler har ét formål, og det er at holde mennesker, der er til fare for mig væk fra samfundet. Det er en meget lille del af de nuværende indsatte. Resten sidder der, fordi Henrik Qvortrup og hans lystige lejesvende ellers opildner med latterlig personlige historier om de sønderknuste kriminalitetsofre, og en svagt logisk tænkende befolkning herefter føler, at gerningmanden da skal straffe des hårdere. Men nej; hvis der bliver gjort skade på samfundet bør tilbagebetalingen ske i form af samfundstjeneste, ikke i fængsler. Fængsler rehabiliterer ikke, tværtimod. Og de koster penge for staten. Ergo er det kun de værste samfundstabere, dem uden nogle fremtidsudsigter, der skal sidde i fængsel. Resten samfundstjener, betaler bøder og/eller går i tvungen selvbetalt terapi.

Derefter, Lene, så foregår der en komplet fejlslutning hver eneste gang politikerne lovgiver uden om eksperter. Eksperter burde i første omgang være den lovgivende instans, og ikke latente morfinmaskiner som de populistliberirale i regeringen, hvis helligste formål er er dulme befolkningen. Lene Espersen er opium for masserne. Straffelovens eneste eksistensberettigelse er at sørge for at beskytte befolkningen. Det eneste tidspunkt, hvor folk skal sættes i fængsel er hvis ikke de kan rehabiliteres. Derfor bør der kun være én eneste fængselsstraf, og det er livstid. Og ikke den bløde, nuttede, socialstlivstid som vi kender, hvor man kan få sig en potteplante og spille Minestryger på et statsbetalt hotelophold i 12 år indtil man har værnet nok om sin klamme bregne til at blive lukket ud i samfundet igen på baggrund af god opførsel. Nej se, det bliver til falsk tryghedsfornemmelse. Der er en vrangforestilling om, at det kun er englebasser, der forlader fængselsgangene, men det er jo i bedste tilfælde de samme, der blev smidt til lagring en årerække før.

Derfor: Spar penge på fængsler, tjen penge på samfundstjeneste og få et bedre retsystem og mulighed for en sænkning af skat på arbejde.

Politiken

Liveleak.com, siden der hostede Geert Wilders’ film Fitna, har nu valgt at fjerne filmen fra deres side, med følgende kommentar:

“Following threats to our staff of a very serious nature, and some ill informed reports from certain corners of the British media that could directly lead to the harm of some of our staff, Liveleak.com has been left with no other choice but to remove Fitna from our servers.
This is a sad day for freedom of speech on the net but we have to place the safety and well being of our staff above all else. We would like to thank the thousands of people, from all backgrounds and religions, who gave us their support. They realised LiveLeak.com is a vehicle for many opinions and not just for the support of one.
Perhaps there is still hope that this situation may produce a discussion that could benefit and educate all of us as to how we can accept one anothers culture.
We stood for what we believe in, the ability to be heard, but in the end the price was too high.”

Som det er set så mange gange før (bl.a. drabene på Theo Van Gogh og Pim Fortuyn), formår vold og trusler at sejre over rationaliteten og ytringsfriheden. Dette er et hårdt slag, og selvom Wilders’ film var middelmådig, er det vigtigt at den er tilgængelig for så mange mennesker som muligt. Som jeg ofte siger, er mis- og disinformation ofte kilde til de største problemer, og hvis blot nogle af de store konflikter rundt omkring i verden skal løses, er det en nødvendighed at information kan flyde frit og uhindret. Se blot her: “Iran, Indonesien og Pakistan fordømmer den islamkritiske film ‘Fitna’. Medier i Jordan tror, at Geert Wilders er dansker og opfordrer til boykot af danske varer.” Har de nogensinde hørt om Wikipedia eller Google? Det er altså medierne i disse lande, ikke en eller anden bondemand uden kontakt til omverdenen. Sørgeligt!

180 grader weekendklumme – Min mor og velfærdsstaten :

“Velfærdsstaten nyder stor opbakning, men spørgsmålet er, om den er løsningen på den fattigdom, vi ser i Danmark? Min mors nød blev ikke afhjulpet af økonomisk støtte fra kommunen. Nærmere tværtimod. Min beretning viser, at jo flere penge hun modtog, jo værre opførte hun sig. Måske var min mors fattigdom først og fremmest et barn af åndelig og ikke materiel nød? Det ville forklare, hvorfor alle kommunens redningsforsøg kun frembragte ét resultat: 1-0 til dem af os som ikke mener, at velfærdsstaten har bevist sin eksistensberettigelse.” 

Denne weekendklumme skrevet på den i øvrigt glimrende netavis 180 Grader indeholder mange af de ting, som er værd at kritisere ved den danske velfærdsstat. Selvfølgelig er denne argumentationsteknik ikke holdbar, eftersom enkeltsager ikke kan benyttes som et argument imod et helt system, men denne sag har et budskab, som er selve problemet ved det danske samfund. Hvem er det egentlig, der lever vores liv? Efterhånden kan man argumentere for, at staten har en så stor rolle, at staten har kontrol over din tilværelse. Hvis vi som borgere aldrig nogensinde lærer at klare problemerne selv og blot overlader dem til staten, finder vi som samfundsborgere aldrig ud af, hvordan vi skal komme ud af elendigheden, hvis vi først er havnet der.Selvstændighed er nøgleordet, når man diskuterer dette emne. Hvor er selvstændigheden i samfundet? Hele vejen gennem skolesystemet opfordres vi til at være “åååh så sociale”, og vi må absolut ikke være over gennemsnittet. Når vi så kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver de fleste af os meldt ind i en fagforening, som tager sig af de store spørgsmål vedrørende vores arbejdsliv. Hvis det går galt for en undervejs, kommer staten så som en anden forælder for at hjælpe dig, men er det virkelig sådan et system, vi har lyst til at leve i?

Velfærdsstaten er god for visse individer i samfundet. Nemlig for de mennesker som kan forstå, at staten blot skal være en hjælpende hånd til at komme op, hvis man først ligger ned. Samtidig kan denne hjælpende hånd være en bjørnetjeneste fra statens side, da man kan undgå at kæmpe for at komme på rette køl igen, fordi staten fodrer en med offentlige ydelser, og derfor ender denne hjælp med at holde en nede.

Jamen hurra. Ikke nok med, at alvidende videnskabsminister Helge Sander indfører de specifikke adgangskrav til Universiteterne af diverse årsager, der utvivlsomt giver mening i hans hoved, han tillader sig endog at forsvare dem. Guldkornene fra de nye optagelseskrav omfatter bl.a.:

• Dansk C, Naturfag C og Engelsk D (tænk, er det muligt?) for at søge optagelse som social- og sundhedsassistent. Jamen så skal vi da nok “få nogle nyoptagne studerende, der er bedre fagligt funderede” i selve Helges ord. Igen knækker linen, Sander. Prestige tiltrækker. Og selvom at der selvfølgelig skal være mulighed for uddannelser til akademisk underbemidlede individer som Helge selv, så er det intet under, at vi mangler lærere og som her social og sundhedsassistenter når adgangskravende sættes således.
• Biologi og biologi-bioteknologi kræver som det meste Dansk og Historie på A, og herudover Matematik A, Fysik B og Kemi B. Punktum. Full stop. Det er faktisk korrekt; kemi og fysik er obligatoriske, men der eksisterer intet krav om at have studeret biologi. Det er jeg sikker på må være til stor morskab i Videnskabsministeret, for som andet end personalestuejoke holder den ikke, Sander. På den igen.

Faktisk skulle Helge droppe penisforlængeren optagelseskrav. Ind med optagelsesprøver, ud med karakterer, læringsplaner, adgangskrav, nationale tests osv. (og for nu lige at være sober; Helge Sander får på nogle af disse punkter hjælp af Bertel Haarder i hans søgen efter den liberalisme de begge efterlod sammen med deres gode udseender tilbage i 60erne). Vi kan ikke bruge noget af det. Hvis jeg er god nok til at bestå en optagelsesprøve på lige fod med en bedre uddannet end jeg selv, hvad er så argumentet imod? Hvis jeg kunne bestå seminariet i en alder af fem, hvorfor så forhindre mig? Alt andet er spildtid for dem, der reelt er brug for i uddannelsessystemet, og fungerer som et forsøg på kunstigt at opretholde de intelligensaspiranter, der desperat søger ad akademiske veje fordi de jo skal have en uddannelse, og skraldemandsskolen havde for højt et snit. Hvis vi absolut skal have adgangskrav, så skal det være 11,0 på gymnasierne.

Apropos Helge Sander, hvad er det så egentlig, der berettiger ham, den store akademiker, posten som videnskabsminister? Hans fine curriculum vitae beretter om en svunden tid i uddannelse (!) som journalist apprentice ved Herning Folkeblad. En gang til for dem på de billige rækker. Journalist apprentice på Herning Folkeblad. Så står eufimismealarmen ellers på højeste niveau; det er faktisk en pæn omskrivning af ikke engang at kunne tage på seminariet. Jeg er træt af folkevalgte politikere. Mindre demokrati og mere teknokrati, tak.

Berlingske.dk – Schlüter har tabt tålmodigheden med Bendtsen

 »Det bør ikke være vores niveau, men det har det jo været nu ved flere valg. Og folk har vænnet sig til, at Det Konservative Folkeparti er sådan et lille outsider-parti. Nåja, de er med i regeringen, det er de da, det er da meget godt, men vi kan ikke være det bekendt.« I 1984 i Schlüters storhedstid havde partiet hele 42 mandater.

 Endelig kommer en af de konservative legender på banen og siger det, som de fleste fornuftige borgerlige mennesker tænker – hvordan kan De Konservative fortsætte med at være på samme vælgertilslutningsniveau valg efter valg?

De Konservative har muligvis nogle af de dygtigste ministre i regeringen, men det er ikke nok i sig selv. Skatteområdet har i flere år været en mærkesag for partiet, som gang på gang prædiker om, at man ikke må betale mere end 50 % i skat af den sidst tjente krone. Glimrende ide, men åbenbart er området ikke populært nok til, at man tør lufte ideen i den offentlige debat hyppigere.  Hvad kunne man så forvente af det konservative parti, når en af de største danske politiske legender kritiserer partiet? – Selvfølgelig kan frontfigurerne ikke se fejlene. Det er altid let at skyde skylden tilbage på Schlüter, som om han har “svært ved at følge den politiske dagsorden lige så tæt, som da han selv var partileder”.

Det konservative parti er absolut partiet i folketinget med den mest borgerlige politiske dagsorden, men desværre er de ikke dygtige nok til at udnytte denne. Det er skuffende, at partiet har udviklet sig så lidt de senere år. Reaktionen fra partiet på Schlüters udtalelser er blot nogle forudsigelige tomme ord, som man kunne forvente fra et parti, hvis udvikling mildest talt er gået i stå de senere år.